Udlejningsregler

Udlejning af almene boliger følger nogle relativ komplicerede regler, som er fastsat i lovgivningen med tilhørende bekendtgørelse og vejledninger.

Udlejning af almene boliger sker dog som udgangspunkt altid via venteliste, hvor den boligsøgende får et skriftligt tilbud på en konkret bolig, som er ledig til genudlejning.

Enkelte boliger udlejes ikke via venteliste, da de f.eks. kan være stillet til rådighed for kommunen til løsning af akutte boligsociale problemer.

Vi har lavet uddrag af udlejningsreglerne, således at der er mulighed for at se de væsentligste regler omkring udlejning af boliger i Bo42. Uddrag af udlejningsregler

De detaljerede regler om udlejning af almene boliger fremgår af følgende:

  • Lov om almene boliger m.v.
  • Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.
  • Vejledning om udlejning af almene boliger m.v.
  • Tillæg til vejledning om udlejning af almene boliger